Kashmirkollektion
Smokingens enkelthed er årsagen til den elegance, den repræsenterer – det er en absolut klassiker, og en påklædning, man ikke går på kompromis med.
Mange synes, at reglerne vedrørende smokingen er komplicerede og svære at forstå. Uanset hvordan man har det, er smokingen det mest elegante og enkle valg i nattelivet, når du først kender reglerne. Historien bag smokingen går helt tilbage til kong Edward VII, der bestilte den første smoking hos Savile Row-skrædderen Henry Poole. Det startede en trend, og snart fulgte medlemmer af Tuxedo Park på Manhattan efter. Når du først har fået styr på smokingens regler, er du allerede godt på vej mod at slippe for al stress omkring aftenens påklædning.
Rule No. 1
Gå aldrig på kompromis med reglerne for brug af smoking. John Henric har opstillet følgende enkle regler, så du kan få succes med at bære smoking.
Rule No. 2
Sort smoking er at foretrække, men en midnatsblå smoking kan være et godt alternativ. Trends kommer og går, men en sort eller midnatsblå smoking er altid stilfuld og i overensstemmelse med etiketten. En smoking i farve vil sandsynligvis gå af mode, når der kommer nye trends, mens en smoking i sort eller midnatsblå aldrig bliver umoderne. Det eneste alternativ er en hvid smokingjakke, men kun til varmere sammenkomster om sommeren. Du må dog ikke glemme, at den hvide smokingjakke kun er et alternativ. Den sorte smokingjakke er altid et acceptabelt og anerkendt valg til alle årstider og anledninger og er faktisk mere formel end den hvide smokingjakke.
Rule No. 3
For at sikre, at du ser så godt ud som muligt i din smoking, skal du sørge for, at din smoking er skræddersyet efter dine mål. Eftersom smokingen nu er dit fritidstøj til aftenbrug, bør den være endnu mere behagelig end dine joggingbukser. Den eneste måde, du kan sikre dig det, er ved at anskaffe dig en smoking, der enten er skræddersyet eller målsyet – betragt smokingen som en investering, der holder hele livet.
Rule No. 4
Har du lyst til at bruge slips til din smoking? NEJ! Den enkle grund til, at du altid bør bruge butterfly til en smoking, er tradition. Smokingen bruges til at udvise respekt for anledningen, og butterflyen bruges til at udvise respekt for traditionen. Hvis du elsker slips, anbefaler vi, at du stedet ifører dig et formelt jakkesæt i sort med matchende tilbehør som vist på billedet ovenfor, hvis det er passende til den pågældende lejlighed. Klik her for at se vores butterfly.
Rule No. 5
Vi anbefaler, at du bruger en selvbinder-butterfly. Det er ikke meget sværere at binde en butterfly end at binde snørebånd. Vi sælger også bundne butterfly, hvis du ikke er interesseret i at lære at binde en butterfly, men du går glip af tilfredsstillelsen ved at binde din butterfly op på dansegulvet ud på de små timer og lade den hænge nonchalant om halsen. Klik her for at se vores selvbinder-butterfly.
Rule No. 6
Skærf er en forholdsvis ny tilføjelse til smokingen. Det er ikke nødvendigt at bruge skærf til en smoking, men en pæn detalje, og bør kun bruges til en enradet smoking. Du kan også nøjes med at bruge en sort butterfly og sorte seler, hvis du springer skærfet over. Klik her for at se vores udvalg af skærf.
Rule No. 7
Fuldend stilen ved at tilføje en John Henric smokingskjorte med dobbeltmanchet til din smoking. Du bør altid bruge et klassisk hvidt lommetørklæde i silke eller bomuld. Et hvidt lommetørklæde er en uundværlig del af enhver mands garderobe. Hvis det er passende, kan et alternativ være et ensfarvet lommetørklæde i rødt eller en anden tone-i-tone-farve såsom marineblå til din blå smoking.
Rule No. 8
Vi går efter et helhedsindtryk her – der bør ikke være noget distraherende under buksebenene. Vi har både bomuldsstrømper og strømper i merinould. Til din smoking anbefaler vi merinostrømper - de vil sikre, at dine fødder kan få luft, og at du trygt kan tage skoene af, uden at bekymre dig om en mindre behagelig lugt.
Rule No. 9
Hvor alvorligt skal man tage denne regel? Dødalvorligt. Enhver sko med høj glans kan dog bruges – vi vil ikke gøre det sværere end højst nødvendigt.