Kashmirkollektion
Det er svært at forestille sig, at bæltet faktisk er en forholdsvis ny opfindelse. Før Første Verdenskrig var bælter slet ikke noget, man brugte. Det var tilbehør, der var forbeholdt mænd i militæret og designet til at holde bukserne oppe, når soldaterne var ude i terrænet. På det tidspunkt var seler det mest foretrukne valg blandt mænd.
Nu til dags er synet på seler anderledes. Seler forbindes med noget helt andet end for hundrede år siden. I dag kommer man først og fremmest til at tænke på det Gordon Gekko-stereotypiske Wall Street, og det med rette. Et par seler er en statusmarkør. Det signalerer til omverdenen, at du er en person af betydning, da du går op i, hvordan du ser ud, og hvordan andre opfatter dig.
Traditionelt set er knap-seler de mest rigtige. Da den eneste måde, man kunne holde bukserne oppe på i gamle dage, var at bede en skrædder om at sy knapper i bukserne til selerne. Skrædderen syede knapperne fast på indersiden af bukselinningen. I dag er der flere muligheder. Seler med klips er et nymodens påfund og er blevet stadig mere populært blandt stilbevidste mænd. På grund selernes praktiske egenskaber. Det er både lettere og enklere. Eftersom det kræver planlægning og koster penge hos en skrædder for overhovedet at kunne bruge seler med knapper.
Så længe der har eksisteret bukser, har der eksisteret en eller anden form for seler. Seler er ikke kun finansmandens og denimnørdens foretrukne måde at holde bukserne oppe på, men også en flot detalje i festpåklædningen. Leg med forskelligt farvede striber eller prikker, eller hold dig til det helt enkle med seler i en rød farve. Hvad angår sorte seler, eller hvide for den sags skyld, er det to farver, der kan bruges i alle sammenhænge. Vi vil dog alligevel slå et slag for brug af sorte eller hvide seler til fester og højtider.
Traditionelle seler anses normalt for mere formelle. Men da man forbinder knap-seler med noget mere formelt, er der helt sikkert tidspunkter, hvor seler uden knapper fungerer bedre end seler med knapper. Hos John Henric går vi ind for, at man vælger seler ud fra, hvordan de skal bruges, og tænker langsigtet. Det er derfor svært at fremhæve den ene type frem for den anden. Fordi seler er sådan et personligt valg. Hvad skal du bruge dem til? Hvordan ser din øvrige garderobe ud? Selvfølgelig passer et par traditionelle seler med knapper bedre til et nålestribet jakkesæt, men det er en god idé at tænke over, hvad du planlægger at bruge dem sammen med.
I dag kan man både få meget brede og helt smalle seler. Markedet for seler er eksploderet i løbet af de sidste ti år. I takt med at interessen for klassisk herrestil er steget. Vi har dog et par tommelfingerregler, der er gode at forholde sig til i jagten på det perfekte par. Leder man efter en alsidig løsning, som skal kunne bruges til mange forskellige anledninger, er en bredde på 25-35 mm en god rettesnor. Vi anbefaler, at man holder sig til en klassisk bredde, som man ved kan bruges længe. Dermed får man større glæde af selerne.
Seler er en fantastisk detalje. Det er et stilfuldt tilbehør. De højner en ellers monokrom påklædning, men der er faktisk stilregler, der kan være værd at holde styr på. Man bør aldrig bære både bælte og seler. Af den simple grund, at det er overflødigt. Bælte og seler har samme funktion, og derfor bliver det alt for meget. Brug i stedet kun en af delene, og lad det være en diskret, elegant detalje. Selerne er der ikke for at stjæle al opmærksomheden. Du bør i stedet betragte dem som en mulighed for at sætte et personligt præg på din påklædning.