Kashmirkollektion
Style guide
Uforet, ukonstrueret med en naturlig pasform – en strikket blazer er det perfekte alternativ til klassiske jakkesæt og blazere. Der er mange fordele ved vores strikkede blazere, men hvordan bruger man dette populære produkt og sammen med hvad?
For at få en flot og afslappet stil lige fra morgenstunden skal du bare tage et par jeans og en T-shirt på og tilføje blazeren. Så er du klar til at indtage dagen.
Brug en denimskjorte -–helst med button-down-krave – og dine yndlingsjeans sammen med din blazer for at få et enkelt, men effektivt blåt denim-look. Du kan med fordel vælge forskellige nuancer af blå.
Hvis du går efter en afslappet hverdagsstil, skal du bare udskifte denimskjorten med en stribet button-down-skjorte og tilføje et flettet læderbælte.
Vil du gerne føle dig godt tilpas, men alligevel stilfuld, til den der fest? En lang eller kortærmet poloshirt sammen med et par lyse bukser i bomuld – eller ren hør, hvis vejret tillader – er en perfekt kombination.
Foretrækker du ikke kun cognac i et glas, men også som farve på fløjlsbukserne? Fortsæt gerne drikkevaretemaet, og tilføj en bordeaux poloshirt og hvorfor ikke et bordeaux læderbælte. Et par mørke jeans som alternativ, går du heller ikke galt i byen med.
Hvis du går efter en lidt preppy-stil, kan du kombinere blazeren med et hæklet slip, en button-down-skjorte og bomuldsbukser. En skjorte i denimstof vil give et skønt, afslappet look. Tilføj eventuelt et lommetørklæde for at sætte prikken over i'et, og gerne et, hvor farverne fra skjorten og slipset går igen.
Hvis du udskifter button-down-denimskjorten med en lyseblå skjorte med cut-away-krave, fjerner lommetørklædet og udskifter bomuldsbukserne med et par uldbukser, vil du blive betragtet som velklædt, uden at det virker overdrevent, på næsten ethvert kontor.
Den klassiske påklædning i herrestil med et tvist. En mørkeblå blazer, grå uldbukser og slips i bordeaux eller en anden traditionel farve er noget af det mest klassiske, du kan iføre dig. Et grenadineslips i silke er med sin tydelige struktur også et af de mest alsidige alternativer, der findes.
Hvis du vil løfte påklædningen op til et endnu højere niveau, men stadig uden at bruge en traditionel blazer eller et jakkesæt, og føler dig lidt eventyrlysten, kan du komme et lommetørklæde i brystlommen.